Tommy Pedersen med sølvtøj på 9,7 kilo
Af: Redaktør 03.11.11 12:26:00

Simrishamn - igen!



Vi forlod Gilleleje mandag den 26.9. om eftermiddagen og klarede turen på de sædvanlige tre timer.



Vel ankommet til Simrishamn søsatte og klargjorde vi båden. Nogle

trollingfiskere rensede fisk i det dertil indrettede skur, og vi spurgte lidt ud om fiskeriet. Det var stort set kun laks på omkring de 60 cm og en sjælden gang større fisk, der blev fanget, og de huggede både i overfladen og under 90 fod. På rensningsbordet lå en laks på seks-syv kilo, der blev betegnet som en ikke helt almindelig fangst lige for tiden.



Herefter bookede vi os ind på Hotel Svea, hvor vi købte trollingpakken. Den giver lavere overnatningspris incl. morgenmad, frokost, som tages med ud i båden, samt to retter aftensmad.



Da det nu var så billigt, frådsede vi med to flasker vin til maden de to dage. Derved løb det alligevel op - 5.000 kr. for os begge. Svenske, men alligevel.



Laks i båden

Vejret opførte sig, som DMI havde lovet. Tirsdag morgen sejlede vi ud på et blikstille hav og satte kursen imod morgensolen og Långagrund, for iflg. trollingfiskerne, vi talte med aftenen forinden samt Jan Ljunggren var dette område et af de hotte. Da vi efter 10 minutters sejlads nåede frem, kunne vi konstatere, at vi var mutters alene. Ikke en båd var at se, så langt man kunne se. Laks var der heller ingen af, så vi trollede efter et par timers fiskeri her nordpå imod 25-ern, hvor der også dukkede småfisk op på ekkoloddet. Området gav en fisk på omkring 65 cm til Bo, og herudover delte vi fire mistede fisk, idet vi flere gange fiskede hen over samme sted.



Onsdag morgen satte vi selvfølgelig kursen imod 25-ern, men opdagede, at de små stimer byttefisk var pist forsvundet. Alligevel fik jeg allerede ved 10-tidenet hug på 90 fod og landede kort efter en laks på størrelse med den, Bo fangede dagen forinden. Disse smålaks på 60+ og godt et par kilo er ikke de store fightere, så de blev landet i båden, hvor vi kun ryddede den ene side for stænger.



Vi fiskede tilbage over sporet, og Bo fik endnu en lille laks. Derefter gik der et par timer uden fisk, og vi besluttede at prøve madpakketricket. Næppe havde vi pillet skallen af et af Sveas æg, før jeg fik et godt hug på overfladestangen, men det blev en kort fornøjelse. Minuttet efter var det igen den nederste downriggeragn, der signalerede fisk, og denne så ud til at være større end de andre, så vi ryddede stængerne på båden. Det var dog bare en superstærk laks på str. med de forrige, der kom ombord.

Endelig!



Med de oplysninger, vi havde fået fra andre trollingfiskere, og vore egne fangster havde vi stort set indstillet os på, at det blev en smålaksetur, men når man har agnene i vandet, kan alt ske. Onsdag var vores sidste fiskedag, og vi havde besluttet at fiske så længe som muligt, uden at det dog skulle være helt mørkt, når vi trak båden op på traileren. Efter at have fisket området, hvor den sidste laks huggede, igennem nogle gange, fiskede vi videre mod land.



Lige efter, at vi havde sluppet "sporet", svingede stangtoppen til min dybeste agn tilbage, og hjulet skreg højlydt. Næsten det samme havde jeg oplevet tidligere på dagen, men denne gang var det alvor. Laksen sprang et stykke ude i overfladen, og knarren kom på overarbejde, da fisken piskede agterud. Jeg fornemmede at stå med en seriøs fisk, og Bo ryddede endnu en gang bådens stænger. Da det var gjort, benyttede jeg det gamle trick at dreje båden, så min styrbords ræling vendte direkte ud imod laksen, hvorefter den langsomt blev pumpet ind. Bortset fra endnu nogle mindre udløb fulgte den pænt med, men da den kom ind i nærheden af båden, dykkede den. Herefter ville den ikke ind til båden, og først i løbet af 20 minutter, da laksen var så træt, at den kæntrede, lykkedes det at få den i nettet.



Inden laksen kom ind til båden, havde vi ingen anelse om, hvor stor den var, men nu gik det op for os, at det var en god fisk.

Alligevel forekom den høje, blanke laks enormt stor, da den blev nettet. Herefter fortsatte vi endnu en halv times tid med fiskeriet, men intet mere skete.



Info

Over radioen hørte vi den første dag jævnligt om laksefangster, men ikke alle af de 5-8 både, der var på vandet, fik laks. Vi prøvede forskellige blink og wobblere i alle dybder, men det var næsten kun Den stive med gråblå ryg og efter en dodger på 90 fod, der gav fisk. Bo fik sin laks på en bonusstang med et kobberblink 50 meter agter, og jeg fik hug på et blankt Møresilda i overfladen, mens resten - også omkring ialt seks fejlhug/mistede fisk - skyldtes den stive på 90 fod.



Jan Ljunggrens seneste opdatering på Simrishamn Trolling

er fra 2. oktober: Det gode fiskeri med mange samt også store laks

fortsætter...

Kommentar