Foto: 
YouTube
Af: Redaktør 20.03.13 14:02:00

10-dobbelt laksehug på Bornholm

Efter flere dage med storm og dårlige fangster blev den sidste dag på trollingskolen helt speciel for norske Frank Ronny Johansen og A-Team Trolling.

- Vi skulle egentlig have været hjem, men blev tilbudt en ekstra dag på grund af uvejret, så vi valgte at blive. Tidligt på morgenen drog vi ned til sydspidsen af Bornholm, fortæller Johansen til norske VG.

Et par timer senere oplevede Frank Ronny Johansen, det han formentlig kun kommer at opleve én gang i sin fiskekarriere.

- Først hugger det på en stang, så en til og pludselig hyler det fra ti fiskestænger på én gang. Det var helt vildt!

Frank Ronny Johansen havde sit GoPro kamera tændt og det optog det vilde fiskeheld.

- Jeg har hørt om 10-dobbelt hug en gang tidligere, jeg tror det var i fjord, men det blev ikke filmet. Det her er unikt og videoen viser jo virkelig glæden hos alle på holdet.

Den største af laksene var på 12,5 kilo og fem på omkring 7 - 10 kilo, mens resten lå omkring 5 kilo. Hovedparten blev sat ud igen.

- Det er vigtig at få frem, at vi dyrker meget "catch and release" fiskeri. Nogen af fiskene blev taget med hjem, men hovedparten blev sat ud igen, slutter Frank Ronny Johansen.

Holdets svenske fiskeguide, svenskeren Johan Abelsson, var lige så glad som nordmændene over den eventyrlige fangst. Han havde ifølge Frank heller ikke oplevet et 10-dobbelt hug før.

Du kan se en video med hugget her: http://www.fiskeavisen.dk/VIDEOER/a.htm?video_id=117

Kommentar