Af: Redaktør 21.03.10 08:23:00

Nyt center for båd- og fiskefolket

Når firmaet slog dørene op i midten af marts og forretningen består af værksted, grejbutik og webshop. På værkstedet er de to indehavere, Martin og Michael på henholdsvis 27 og 41 år, klar hvad enten det gælder service, reparation eller ombygning af både.

”Om det er små specielle rustfrie beslag til for eksempel køleboksen, eller det er en ny hardtop til båden så er du kommet til rette sted. Vores værksted er et allround værksted, og kan tilbyde alt fra den simple service på din motor, til hele ombygninger af din trollingmaskine”, siger Michael.

De faglige kompetencer
Martin og Michael besidder begge en håndværksmæssig baggrund, der tilsammen dækker bredt, hvor Martin er utrolig stærk på det elektriske og motoren, så har Michael god ekspertise og erfaring af opbygning og konstruktion af både. Allerede som 15 - årig byggede Michael sin først glasfiberbåd fra bunden, og senere har han været med i utallige projekter hvor både er blevet bygget i alt fra glasfiber, aluminium og over i rene jernbåde.
Martin har i flere år lavet service på alle kendte motormærker, og har siden specialiseret sig i bådens elektriske installationer.
Sammen udgør de et rigtig stærkt team på værkstedet, der kan klare langt de fleste opgaver.
Hvor arbejdet på værkstedet ligger dem begge nært, så bliver det at drive en grejbutik nyt og spændende for dem. Deres store lidenskab for trolling og småbåde gør dog at de føler sig godt rustet til den spændende opgave.

Leverandørerne på plads
”Stort set alle leverandører vi har haft kontakt til gennem opstartsforløbet har været meget hjælpsomme, og bakker utrolig godt op om vores projekt. Vi har derfor alle de gode mærker og produkter på hylderne allerede fra starten”, udtaler Martin.

Webshoppen
Til både værksted og grejbutikken er tilknyttet en webshop – www.trollingcentrum.dk hvor der er blevet kræset for i detaljerne. Det er derfor ganske let at klikke sig ind og handle de mange produkter hjemme foran skærmen. Der er også mulighed for at bestille sit årlige service af motoren eller sågar udskiftning af for eksempel impellaen inde på webshoppen.

Spar penge på din trailer
Trods et rigtigt hårdt liv glemmer mange servicen på traileren, den bliver som regel først serviceret når noget går i stykker. Der er rigtig mange penge at spare, hvis man lader sin trailer servicere om foråret inden sæsonen går i gang. Her tilbyder Trolling Centrum et lille og prisbilligt service på din trailer.

Er du træt af at miste din båd eller motor?
”Det irriterer os utrolig meget, at der bliver stjålet så mange både og motorer over hele Danmark. Det vil Trolling Centrum prøve at gøre noget ved med et par helt nye produkter som i løbet af foråret vil komme i vores butik”, siger Michael med et lille smil på læben.

Forretningen ligger i Tåstrup ikke langt fra City2 og motorvejene. Så det er bare med at hægte bådtraileren på og komme af sted.

 

Kommentar